Handelsbetingelser
Handelsbetingelser
Nobl Life – Noble Unity ApS
Senest opdateret: 30-08-2026
1. Generelle oplysninger
Denne webshop drives af:
Noble Unity ApS ("Nobl Life", "vi", "os", "vores")
Æbledraget 8, 4300 Holbæk, Danmark
CVR-nr.: 44370034
E-mail: hello@nobllife.dk
Webshoppen er teknisk drevet af Shopify-platformen, men alle køb indgås direkte mellem dig og Nobl Life. Nedenstående betingelser gælder for alle køb foretaget i webshoppen, medmindre andet fremgår udtrykkeligt. Betingelserne begrænser ikke de rettigheder, du har som forbruger efter ufravigelig dansk lovgivning, herunder købeloven, forbrugeraftaleloven og markedsføringsloven.
2. Produkter
Nobl Life sælger flydende kosttilskud. Vi bestræber os på at beskrive vores produkter nøjagtigt, herunder ingredienser, dosering og indhold. Farver og produkt udseende kan afvige fra visningen på din skærm. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost, og den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Se altid den fulde ingrediensliste og allergen information på produktsiden og på emballagen.
Vi kan løbende videreudvikle, ændre eller udfase produkter. For abonnementskunder varsles sådanne ændringer efter reglerne i afsnit 5.
3. Bestilling og aftaleindgåelse
Når du afgiver en ordre, afgiver du et tilbud om køb. Aftalen er indgået, når du modtager vores ordrebekræftelse pr. e-mail. Vi forbeholder os ret til at afvise en ordre ved saglig grund, fx mistanke om misbrug eller fejl i pris- eller produktoplysninger. I så fald giver vi dig besked via de kontaktoplysninger, du har angivet.
4. Priser og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inklusive moms. Eventuelle forsendelsesomkostninger oplyses, inden du gennemfører dit køb. Den pris, der gælder for dit køb, er prisen på bestillingstidspunktet, som den fremgår af din ordrebekræftelse.
For abonnementer gælder: Prisændringer varsles pr. e-mail med mindst 30 dages varsel, før de træder i kraft. Ønsker du ikke at fortsætte til den nye pris, kan du opsige dit abonnement gratis med virkning inden ændringens ikrafttræden.
Ved abonnement med faktura sammen med pakken skal betaling ske inden den betalingsfrist, der fremgår af fakturaen.
5. Abonnement
Nobl Life tilbyder abonnement på udvalgte produkter. Abonnement på Nobl Lumina Advanced indebærer følgende:
• Én flaske (500 ml) svarer til 33 dages forbrug ved anbefalet daglig dosis på 15 ml.
• Levering sker i forhold til det bestilte produkt, så længe du ønsker det.
• Der er ingen binding eller købsforpligtelse. Du kan til enhver tid opsige, pausere eller ændre dit abonnement via din konto eller ved at kontakte kundeservice på hello@nobllife.dk. Er næste levering allerede behandlet ved opsigelsen, får opsigelsen virkning fra den efterfølgende levering.
• Der er ingen forudbetaling – faktura modtages sammen med pakken.
Ændringer af produkter, priser, leveringsform eller leveringsfrekvens i et løbende abonnement varsles pr. e-mail med mindst 30 dages varsel, før ændringen træder i kraft. Ved væsentlige ændringer kan du altid opsige dit abonnement gratis med virkning inden ikrafttrædelsen. Mindre ændringer uden betydning for pris eller indhold, fx ændret emballage, kan alene varsles på vores hjemmeside.
6. Levering
Produkter leveres normalt inden for 3 hverdage efter ordrebekræftelse; herefter i overensstemmelse med den valgte leveringsfrekvens. Leveringstider er estimater. Risikoen for varen overgår først til dig, når varen er kommet i din besiddelse.
7. Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven, når du handler hos os.
Ved enkeltkøb løber fortrydelsesfristen fra den dag, du modtager varen. Ved abonnement løber fristen fra den dag, du modtager den første vare i abonnementet; de efterfølgende, regelmæssige leveringer i samme abonnementsaftale er ikke omfattet af en ny fortrydelsesret.
Du fortryder ved at give os utvetydig besked pr. e-mail til hello@nobllife.dk inden fristens udløb. Du kan anvende standardfortrydelsesformularen i forbrugeraftalelovens bilag 3, men det er ikke et krav. Herefter skal du returnere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har givet besked. Du afholder selv de direkte udgifter til returnering.
Undtagelse: Fortrydelsesretten bortfalder for forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, hvis forseglingen er brudt efter leveringen. Det gælder bl.a. vores flasker, hvis forseglingen er brudt.
Vi refunderer beløbet – inklusive oprindelige leveringsomkostninger (dog kun svarende til den billigste leveringsform, vi tilbyder) – uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om fortrydelse. Vi kan tilbageholde refusionen, indtil vi har modtaget varen retur eller dokumentation for, at den er afsendt. Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
8. Reklamationsret
Købelovens regler om mangler gælder for dine køb. Du har som udgangspunkt 2 års reklamationsret; for varer med begrænset holdbarhed er reklamationsretten dog begrænset af varens holdbarhedsperiode. Opdager du en fejl eller mangel, skal du kontakte os inden for rimelig tid efter, at du har opdaget den – reklamation inden for 2 måneder er altid rettidig. Kontakt os på hello@nobllife.dk, gerne med billeddokumentation og ordrenummer. Ved berettiget reklamation refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger.
9. Persondata
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. Du kan læse mere om, hvilke oplysninger vi indsamler, til hvilke formål, og om dine rettigheder – herunder retten til indsigt, berigtigelse og sletning – i vores privatlivspolitik: https://nobllife.dk/policies/privacy-policy. Da webshoppen hostes af Shopify, behandler Shopify visse oplysninger som databehandler i forbindelse med driften af butikken.
10. Markedsføring pr. e-mail og SMS
Vi sender kun elektronisk markedsføring i overensstemmelse med markedsføringslovens § 10.
• Nyhedsbrev: Tilmelder du dig vores nyhedsbrev, giver du samtykke til at modtage nyheder, indhold og tilbud pr. e-mail. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage via afmeldingslinket i hver e-mail eller ved at kontakte os.
• Egne tilsvarende produkter: Når du oplyser din e-mailadresse i forbindelse med et køb, kan vi anvende den til at sende dig markedsføring af vores egne tilsvarende produkter. Du kan nemt og gratis frabede dig dette, både når du afgiver din e-mailadresse og i hver efterfølgende henvendelse.
• SMS: Ved tilmelding til vores SMS-tjeneste giver du samtykke til at modtage beskeder med opdateringer, indhold og tilbud. I forbindelse hermed behandler vi dit telefonnummer, tilmeldingstidspunkt og din interaktion med beskederne (fx klik). Du kan til enhver tid afmelde dig via linket i beskeden eller ved at kontakte os.
11. Immaterielle rettigheder
Alt indhold på webshoppen – herunder varemærker, navne, logoer, tekst, billeder, grafik, video og design – tilhører Nobl Life eller vores licensgivere og er beskyttet efter dansk og international lovgivning om immaterielle rettigheder, herunder ophavsretsloven og varemærkeloven. Indholdet må kun anvendes til personlig, ikke-kommerciel brug og må ikke kopieres, distribueres eller på anden måde udnyttes uden vores forudgående skriftlige samtykke.
12. Ansvar
Nobl Life er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler. Vi er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende opfyldelse, der skyldes forhold uden for vores kontrol (force majeure). Over for erhvervsdrivende er vi ikke ansvarlige for indirekte tab, herunder driftstab og tabt fortjeneste. Intet i disse betingelser begrænser det ansvar, som ikke gyldigt kan fraskrives efter ufravigelig lovgivning, herunder produktansvarsloven, eller de rettigheder, du har som forbruger.
13. Klageadgang
Er du utilfreds med et køb, beder vi dig først kontakte os på hello@nobllife.dk, så vi kan forsøge at finde en løsning.
Fører det ikke til en løsning, kan du som forbruger klage til Mæglingsteamet for Forbrugerklager og herefter eventuelt Forbrugerklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via naevneneshus.dk, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
14. Ændringer af betingelserne
Den til enhver tid gældende version af handelsbetingelserne findes på denne side. Vi kan opdatere betingelserne løbende. Væsentlige ændringer med betydning for løbende abonnementer varsles pr. e-mail med mindst 30 dages varsel, jf. afsnit 5. Øvrige ændringer gælder for køb, der foretages efter offentliggørelsen.
15. Lovvalg og værneting
Disse betingelser og køb foretaget hos Nobl Life er underlagt dansk ret. Tvister afgøres af de danske domstole. Som forbruger kan du altid anlægge sag ved dit eget hjemting efter retsplejelovens regler. Dette lovvalg fratager dig ikke den beskyttelse, du har efter ufravigelige regler i det land, hvor du har bopæl.
16. Kontakt
Spørgsmål til disse handelsbetingelser kan rettes til:
Noble Unity ApS (Nobl Life)
Æbledraget 8, 4300 Holbæk
CVR: 44370034 · Tlf: 53 60 27 67 · hello@nobllife.dk